Hvordan starter man en virksomhed i Frankrig som dansk iværksætter?
- Louis
- 19. apr.
- 2 min læsning
Opdateret: 15. maj
Frankrig er et attraktivt marked -og det siger jeg ikke fordi jeg er fransk ;)- for danske iværksættere og scale-ups, men den administrative og kulturelle kontekst er markant forskellig fra den danske. Her er en trin-for-trin guide, der forklarer, hvordan man som dansker opretter en virksomhed i Frankrig, med konkrete eksempler og henvisninger.
1. Vælg den rette juridiske struktur
Den mest almindelige selskabsform for udenlandske iværksættere i Frankrig er SAS (Société par Actions Simplifiée), som svarer nogenlunde til et dansk ApS, men med større fleksibilitet i ledelsesstrukturen. Alternativt findes SARL, som er mere reguleret og ofte anvendes af mindre familievirksomheder.
2. Registrer din virksomhed korrekt
Registreringen sker gennem det franske "Centre de Formalités des Entreprises (CFE)", som fungerer som bindeled mellem din virksomhed og skattemyndigheder, statistikbureauer og socialforsikringer. Din virksomhed vil få et SIRET-nummer, svarende til det danske CVR.
Det er vigtigt at registreringen foretages korrekt, da det påvirker dit momsnummer, dine sociale forpligtelser og dine muligheder for offentlige tilskud.
Som du kan forestille dig, det er ikke altid... direkt (og du har brug for en godt pen).
3. Opret en fransk bankkonto
En fransk erhvervskonto er påkrævet for at indskyde selskabskapitalen (minimumskapitalen er ofte lav, fx 1 euro i en SAS) og for at kunne modtage betalinger fra franske kunder. Processen er noget tungere end i Danmark og kan tage op til flere uger, så det er en god ide at starte dette trin tidligt.
Et eksempel: En tech-startup fra Odense, der modtager franske offentlige tilskud, må have en fransk konto for at kunne få midlerne udbetalt.
4. Vælg en adresse i Frankrig
Du skal have en officiel fransk adresse til din virksomhed. Det kan enten være:
en fysisk adresse (kontor, butik, lager),
domicilservice (fx i en inkubator eller coworking space),
eller din franske repræsentants privatadresse. Det er sådan noget, vi ikke selv gør, men der er masser af løsninger!
5. Forstå skatter og moms (TVA)
Det franske momssystem (TVA) er detaljeret og afhænger af virksomhedens aktivitet. Standardmomsen er 20 %, og der er pligt til at registrere sig, selv for mange udenlandske aktører. Momsafregningen sker månedligt eller kvartalsvist.
Skatten på selskabets overskud (impôt sur les sociétés) ligger mellem 15 % og 25 %, afhængigt af årlig omsætning og overskud.
6. Søg om offentlige programmer og tilskud
Frankrig tilbyder mange muligheder for finansiering via offentlige programmer som Bpifrance, La French Tech og regionale fonde. Startups med fokus på bæredygtighed, teknologi eller sundhed har særlige muligheder.
Danske iværksættere, som arbejder med f.eks. cirkulær økonomi eller IoT-løsninger, kan være relevante kandidater til disse programmer – især hvis de er villige til at være fysisk til stede i Frankrig i etableringsfasen.
Og spørgsmål vi ofte får:
Hvordan arbejder man med forretningsudvikling i Frankrig?
Hvilke strategier virker for forretningsudvikling i Frankrig?
Hvordan kan danske virksomheder skabe vækst i Frankrig?
Hvad driver vækst i det franske marked?
Comments